Vanedannende medicin

Recepter på vanedannende medicin kun udskrives ved personligt fremmøde

Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved en konsultation. Vi har tidligere ved enkelte patienter tilladt elektronisk eller telefonisk fornyelse, men i henhold til Sundhedsstyrelsens indskærpelse, er dette ikke længere muligt. Således kan vi ikke længere forny sovemedicin, ADHD, beroligende og stærk smertestillende medicin (morfinprodukter, herunder tramadol) over hverken telefon eller via hjemmesiden.

Står nogle af disse præparater på din medicinliste, så vil vi anbefale, at der bookes en konsultation i klinikken, så der kan lægges en plan for behandlingen og medicinudskrivelsen og aftale næste fremmødetid i klinikken.

Der vil som udgangspunkt højst blive udskrevet tabletter til 1 måneds forbrug ad gangen og kun ved fremmøde i konsultationen.

Vi tilbyder hjælp til nedtrapning af den afhængighedsskabende medicin.

1 gang om året skal alle patienter, som får vanedannende medicin, til samtale om medicinen, hvor der lægges fremadrettet plan – og hvis muligt – laves en plan for nedtrapning/udtrapning.

Brug af afhængighedsskabende medicin kan have indflydelse på evnen til at køre bil og betjene maskiner. Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale doser for de enkelte præparater. I en del tilfælde er det derfor et lovkrav, at lægen anbefaler kørselspause, og i enkelte tilfælde kan behandlingen medføre frakendelse af kørekort – dette gælder specielt erhverskørsel.

De grundlæggende ændringer er således at:

– Kun recept ved personligt fremmøde – det er ikke længere muligt at få udskrevet ovenstående medicin over telefon eller på mail.

– Der kan i følge loven kun undtagelsesvist laves særaftaler, som afviger fra disse regler – f.eks ved alvorlig, livstruende sygdom.

—————————————————————————————————–

Lovgrundlaget for udskrivelsen af afhængighedsskabende medicin er reguleret i anbefalinger og cirkulære fra Sundhedsstyrelsen:

“Fornyelse af afhængighedsskabende medicin

Ved afhængighedsskabende lægemidler forstås de lægemidler, som hos brugeren kan ligge til grund for udviklingen af afhængighedssyndrom, som defineret i WHO ICD-10 sygdomsklassifikationen:

• Morfin og morfinlignende midler (opioide analgetika).

• Benzodiazepiner og stoffer der virker på benzodiazepinreceptorerne.

• Lægemidler med centralstimulerende virkning og snævert anvendelsesområde.

• Visse andre lægemidler med afhængigheds-/misbrugspotentiale.Ordination og fornyelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personlig konsultation, således at læge og patient kan få mulighed for at drøfte behandlingen og risikoen for afhængighed af midlerne. Ordination og fornyelse af midlerne må ikke finde sted over internettet.

 

• Når omstændighederne nødvendiggør udstedelse af recept til andre end lægens sædvanlige patienter, skal der alene ordineres en sådan mængde af det pågældende lægemiddel, at behandlingen rækker til, at patienten kan kontakte sin egen læge”
• Mange patienter er gennem årerne blevet afhængige ved ukritisk behandling med opioider, benzodiazepiner m.fl. For at undgå afhængighed skal lægen, inden behandling med afhængighedsskabende lægemidler indledes, sammen med patienten lægge en behandlingsplan, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der kan forventes af behandlingen, og hvor lang tid behandlingen forventes at vare. Ved iværksættelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler skal lægen oplyse patienten om, at midlerne specielt i den første periode virker sløvende på sanserne og øger uheldsrisikoen ved bilkørsel og maskinbetjening, samt oplyse om faren ved samtidig indtagelse af alkohol. Ved ordination skal lægen gøre patienten opmærksom på, at man ikke skal føre motorkøretøj før efter en tilvænningsperiode, og at der under behandling med visse midler/doser slet ikke må føres motorkøretøj. Længerevarende fast behandling med afhængighedsskabende lægemidler har desuden indflydelse på de vilkår, som patienten har kørekort på, idet det kan medføre en tidsbegrænsning i kørekortet på ét år, samt indskrænkning i førerretten til visse kategorier.